Happy slapping

Anna Pihl poster
Anna Pihl
28th January 2008 50 mins Season 3 Episode 4

Da Anna og Daniel er på vej hjem en aften, bliver de overfaldet af 4 drenge, men Daniel går til den, og mens tre af dem flygter, ligger en, Sune, tilbage med en brækket næse. Han anmelder Daniel for vold, og efterforskningen peger i retning af, at Daniel gik langt over stregen. Anna erkender, at Daniel forsøgte at træde en mobiltelefon med bevismateriale i stykker, og han optrådte meget voldeligt med en særlig kampteknik, hvilket giver anklageren klare beviser for, at han overtrådte sin ret til lovligt nødværge. Imens kommer Samira på besøg hos Kim, der forgæves har forsøgt sig med madlavning. I stedet har han måtte nøjes med Sushi-take-away, som hverken han eller Samira i virkeligheden kan lide. Sin lidt kejtede anretning til trods, får han alligevel et kys af Samira. Sagen mod Daniel er klar, men ved den sidste afhøring, har Daniel pludselig nye argumenter klar. Sune deltog i en voldelige demonstration i Malmø og sårede en af Daniels kollegaer. Daniel har en psykologs ord for, at han kan have pådraget sig post-traumatisk-stress-syndrom, som er kommet op i ham, da han genkendte Sune under overfaldet. Det kan begrunde hans voldelige handlinger som nødværge, og efterforskningslederen vil derfor undersøge sagen igen. Anna er dog ikke helt sikker på, at Daniel nu også taler helt sandt – og Daniel kan ikke overbevise hende.

View season
Up next

Next Episode

View season
En gang skyldig still
Season 3 · Episode 5

En gang skyldig

En dreng er forsvundet fra sine forældre i Zoologisk Have, og man finder hans ene sko ved en vej udenfor haven. Forældrene skal skilles, og var oppe og skændes, da han forsvandt, men hans mormor, som han var fortrolig med, har ikke set ham, mens Kim og Karim ingen spor finder af ham i hendes kolonihavehus. Man frygter derfor, at der er sket en forbrydelse Karim finder derimod ud af, at Kim og Samira er blevet kærester, hvilket han bliver meget skuffet over. Det skaber problemer mellem de to ellers faste makkere, men det lykkedes alligevel Samira, at få Karim til at acceptere forholdet. En psykisk syg mand med pædofile tendenser bliver anholdt, men han nægter sig skyldig. Eva, der tidligere har haft en sag med manden, går meget hårdt til ham, og får ham til at tilstå, at han har dræbt drengen og smidt liget i havnen. Mens dykkere leder havnen igennem, får politiet dog et tip om, hvor drengen er, og de finder ham i mormorens kolonihavehus, hvor han havde gemt sig efter forældrenes skænderi. Anklagemyndigheden har frafaldt tiltalen mod Daniel, og det vil han fejre, men Anna har haft travlt med sagen. Han bliver derfor meget oprørt, da han tager ud på stationen, hvor Anna, efter den lykkelige afslutning på sagen, sidder og drikker rødvin med Mik og Martin, som han i øvrigt tror, har noget kørende med hende. Han giver hende valget mellem at tage med ham eller slutte deres forhold, og Anna vælger det sidste.

Episode details

Details